IFSV > Afdelinger > Afdelinger > Social Medicin > Forskning > POPE

Perinatal, Obstetrisk og Pædiatrisk Epidemiologi (POPE) 

Forskningsgruppen arbejder med epidemiologisk forskning om helbredsforhold hos mor og barn i forbindelse med graviditet og fødsel, samt hvorledes forhold i graviditeten og i den første del af livet påvirker mor og barns helbred på længere sigt.
Gruppen har en særlig interesse i føtale og langsigtede helbredseffekter af arbejdsforhold, sociale forhold (herunder mor og fars alder), infektioner og sundhedsadfærd i graviditeten, i reproduktionsimmunologi, samt i reproduktionsforhold hos etniske minoriteter i Danmark. Endvidere er gruppen interesseret i epidemiologisk metodeudvikling. 
 

Forskningsgruppen arbejder med følgende projekter

BSMB 11-år

Undersøgelsen Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB), er en værdifuld ressource til at tilvejebringe viden om årsager til sygdom, fordi byggestenene til godt og dårligt helbred lægges i fostertilværelse og barndom. Undersøgelsen omfatter næsten 100.000 børn, født mellem 1996 og 2003 og fulgt siden. Mødrene blev interviewet om helbred og levevaner to gange, mens de var gravide, og igen da børnene var ½ og 1½ år. Da børnene var 7 år, fik forældrene et spørgeskema om barnets liv og udvikling.
I præpuberteten er kroppen særlig følsomhed overfor ydre påvirkninger, både pga. børnenes endnu begrænsede størrelse og fordi kroppen er særlig sårbar i perioder med accelereret vækst. Holdninger, vaner og adfærd grundlægges i denne periode, og allerede i denne alder kan man finde tidlige tegn på de kropsforandringer, der senere kan give sig udslag i sygdom.
Derfor er der iværksat endnu en dataindsamling ved 11-års alderen.
Ved 11-års undersøgelsen i BSMB indsamler vi oplysninger om børnenes liv, trivsel og helbred, og både forældre og børn bliver bedt om at bidrage med oplysninger ved hjælp af webbaserede spørgeskemaer. Projektet fokuserer på, hvorfor og hvornår fedme og stofskifteforstyrrelser udvikles, årsager til og konsekvenser af hyppige infektioner i barndommen, og udviklingen af astma og allergi. Endvidere sættes der fokus på årsager til og konsekvenser af adfærdsforstyrrelser i barndommen og på tidlige markører for alvorlige psykiatrisk lidelser, ligesom forhold i barndommen af betydning for muskel- og skeletlidelser også vil blive belyst.
Kontakt: Projektleder, Professor Anne-Marie Nybo Andersen

DanCHASE projektet (Danish Child Health And Social Equity project) 

Dette projekt udforsker, hvorledes vigtige helbredsforhold i graviditet og barndom varierer med sociale forhold. Formålet er dels at beskrive sociale uligheder i børns sundhed og dels at anvende indsigten i, hvorledes helbredsforhold varierer med forskellige aspekter af sociale forhold (forældres uddannelse, indkomst, arbejde, alder, etnisk tilhørsforhold) til at udforske ætiologisk forhold for disse helbredsfænomener. Projektet gør brug af koblede registerdata på alle børn født i Danmark i de seneste årtier.
Kontakt: Professor Anne-Marie Nybo Andersen eller Post Doc Laust H. Mortensen.

Helbredseffekter af fysisk aktivitet i graviditeten

Mange kvinder ønsker – i tråd med officielle anbefalinger – at kunne fortsætte med fysisk aktivitet, når de bliver gravide, men er usikre på det tilrådelige aktivitetsniveau. Samtidig lægger graviditeten en dæmper på den fysiske udfoldelse for de fleste kvinder, og mange kommer ikke tilbage til deres tidligere niveau efter fødslen. Formålet med dette projekt er at udfylde nogle af de huller, der fortsat er i vores viden om fysisk aktivitet og reproduktiv sundhed, fx vil vi studere særlige perioder af graviditeten, specifikke tilstande (fx graviditetssukkersyge og bækkenløsning), og fødslens forløb.
Kontakt: Post Doc Mette Juhl.

Is birth weight and length of gestation important? Using family-based designs to strengthen causal inference on the causes and consequences of birth weight and gestational age

Lav fødelsvægt og præterm fødsel er blevet sat i forbindelse med en øget risiko for et dårligt helbred senere i livet, men det er en åbent spørgsmål, om sammenhængen i virkeligheden kan forklares af andre uobserverede faktorer. Formålet med dette projekt af at efterprøve, om kendte sammenhænge kan genfindes indenfor søskendepar.
Kontakt: Post Doc Laust H. Mortensen.

Alkohol i graviditeten

På trods af at det siden slutningen af 70’erne har været velkendt, at indtag af større mængder af alkohol under graviditeten kan skade fosteret, hersker der stadig usikkerhed om, hvorvidt det at drikke lidt eller drikke sig fuld inden man finder ud af, at man er gravid kan skade fosteret. Flere undersøgelser har vist at kvinder, der drikker lidt under graviditeten har mindsket risiko for ex. for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og adfærdsproblemer i 3 og 5 års alderen. I et forsøg på at afdække om disse observerede sammenhænge kan tilskrives bias eller confounding, anvendes der alternative designs såsom søskende og fætter/kusine designs samt restriktion til førstegangsgravide med kort ventetid til graviditeten. Dernæst undersøges det, om det at drikke fem eller flere genstande under graviditeten er associeret til hhv. for tidlig fødsel, barnets kropsstørrelse og adfærdsmæssige udvikling.
Kontakt: Lektor Katrine Strandberg-Larsen. 

Føtal mikrokimærisme og mors helbred

Under graviditeten udveksler mor og foster celler. Efter graviditeten uddør de fleste af fosterets celler i moderen, men hos flertallet af kvinder bliver små mængder af celler fra hendes foster ved med at cirkulere i hendes blod - også flere årtier efter graviditeten. Dette fænomen kaldes føtal mikrokimærisme. Det er endnu uvist, om de cirkulerende celler fra fosteret har indflydelse på moderens helbred, og i så fald om effekten er gavnlig eller skadelig. For at blive klogere på mulige mekanismer studerer vi indledningsvis sygdomme, som er relateret til paritet, såsom brystkræft og allergi.
Kontakt: Lektor Mads Kamper-Jørgensen. 

Minerva

Forskningsprogrammet MINERVA sætter arbejdsmiljøets betydning for reproduktionsskader på dagsordenen i dansk forskning. Projektet anvender data fra Bedre sundhed for Mor og Barn og Erhvervs- og fødselsregistret. Delprojektet om Ergonomiske belastninger i arbejdet og risiko for spontan abort, dødfødsel, hæmmet fostervækst og tidlig fødsel samt graviditetsrelateret sygelighed hos den vordende mor ledes fra POPE-gruppen. Andre delprojekter om stress på arbejdet, erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og andre eksponeringer i mor og fars arbejdsmiljø, som spiller en rolle for forekomsten af reproduktionsskader, af allergiske sygdomme hos danske børn, og for fertilitet, ledes fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus samt Nationalt Forskningcenter for Arbejdsmiljø. Link til minervanet.dk
Kontakt: Professor Anne-Marie Nybo Andersen.

CHICOS

Formålet med projektet er at forbedre forskningen i børnesundhed i Europa gennem en mere effektiv udnyttelse af de potentialer for ny erkendelse, som de mange europæiske fødselskohorter giver. Dette kræver et styrket samarbejde mellem kohorterne. Forskningsgruppen er ansvarlig for projektets work package 1, som omfatter en kortlægning af eksisterende fødselskohorter samt af mulighederne for at anvende registerdata i forbindelse med disse. Forskergruppen har iværksat to modelprojekter (case studies) til at identificere styrker og vanskeligheder ved at udforske et videnskabeligt spørgsmål med brug af data fra flere forskellige fødselskohorter.
Link til www.chicosproject.eu
Kontakt: Professor Anne-Marie Nybo Andersen.

Øvrige projekter

Endvidere er der til gruppen tilknyttet en række kandidat- og PhD-studerende, der arbejder med følgende projekter:
Early life indicators of childhood obesity (Cand. Scient. San. Publ. Camilla Schmidt Morgen)
Et europæisk komparativt studie af sociale determinanter for præterm fødsel (Cand. Scient. Gry Poulsen)
Social ulighed i sundhed – søskendestudier (Cand. Scient. San. Publ. Grethe Søndergaard)
Reproduktion og børnesundhed blandt etniske minoriteter i Danmark (Cand. Scient. San. Publ. Grete Skøtt Pedersen)
Sociale forhold, lægemiddelbrug I graviditeten og medfødte misdannelser (Læge Anne-Sofie Birkelund)
Feber i graviditeten og reproduktionsskader (Læge Jesper Kjærgaard)
Fødselsvægt og senere risiko for PCOS (Læge Hanne Mumm)
Risikofaktorer for spontan abort (Stud. Scient. San. Publ. Sandra Feodor)
Arbejdsbelastninger og bækkenløsning (Stud. Scient. San. Publ. Pernille Stemann Larsen)

Senest opdateret Maj 2011