IFSV > Instituttet > Afdelinger > Almen Medicin > Medicinsk kvinde- og k...
Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning
Den medicinske kvinde- og kønsforskning har som formål at påvise og undersøge biologiske, sociale og psykologiske kønsforskelle, baggrunden for disse forskelle samt deres betydning for sygdom og sundhed.
Her fokuseres primært på at:
- Vise hvorledes kønsspecifikke livsomstændigheder, sociale roller, psyke og biologi i samspil med hinanden har indflydelse på sygdom og sundhed
- Påvise forhold mellem kønnene, der er undertrykkende, sygdomsfremkaldende fx vold, stress og selvundertrykkelse, forhold som er sundhedsfremmende, samt hvorledes man kan forebygge sygdomme med respekt for kønnenes særpræg fx forskellig fysisk styrke og reproduktive forhold
- Påvise forhold mellem kønnene, der er undertrykkende, sygdomsfremkaldende fx vold, stress og selvundertrykkelse, forhold som er sundhedsfremmende, samt hvorledes man kan forebygge sygdomme med respekt for kønnenes særpræg fx forskellig fysisk styrke og reproduktive forhold
Et eksempel på, hvor der er væsentlige kønsforskelle, er hjerte-karsygdomme, hvor der ud over forskelligartede symptomer (??) også er forskel i udløsende faktorer, biologi og prognose. Et andet eksempel er forebyggelse af kønssygdomme (inkl. HIV/AIDS), hvor især kvinder fra lavindkomstsamfund (?) er udsatte, og hvor seksuel identitet, ulige magt- og økonomiske forhold mellem mænd og kvinder har betydning for præventive indsatser og kvinders mulighed for at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme.
Forskningstemaerne grænser op til mange fagområder udover det medicinske, bl.a. pædagogik, antropologi, sociologi, hvorfor den medicinske kvinde- og kønsforskning udføres af fx læger, antropologer, historikere og sociologer. Der er således en lang række forskellige forskningsmetoder forbundet med den medicinske kvinde- og kønsforskning, som alle har fokus på køn og dets betydning.
Igangværende forskningsprojekter beskæftiger sig bl.a. med spiseforstyrrelser, abort, lægeuddannelsen, seksualitetens betydning i udviklingslande, stress, normalitet og handikap samt etiske problemstillinger i relation til medicinsk teknologi.
