IFSV > Afdelinger > Center for Epidemiologi og Screening > Forskning

Epidemiologisk forskning

Primære forskningsområder

Brystkræft
I 2009 fik 5752 kvinder brystkræft i Danmark og 1254 kvinder døde af sygdommen i 2009. Incidensraten af brystkræft har været stigende i Danmark siden 1960’erne. Risikoen for brystkræft er først og fremmest afhængig af livstidsudsættelsen for hormoner. Dette bestemmes igen af alder for menarch, fødsler og menopause samt indtag af hormoner. De praktiske muligheder for primær forebyggelse af brystkræft er derfor begrænsede, hvilket i dag gør screening til den vigtigste faktor i indsatsen overfor brystkræft. Den planlagte forskning omfatter:   

1. Hvem har gavn af screening for brystkræft?

• Brystvævets tæthed ved første screening. Incidensen af brystkræft er øget hos kvinder med tæt brystvæv, og forandringerne i brystet er mindre synlige ved mammografi hos kvinder med tæt brystvæv.

• Godartede forandringer i brystet før screeningen. Incidensen af brystkræft er øget hos kvinder med tidligere godartede forandringer i brystet, og screeningens sensitivitet og specificitet er nedsat hos disse kvinder.

• General helbredstilstand før screeningen.

• Brug af hormonbehandling i overgangsalderen.

2. Overdiagnostik

• Beregning af den kumulative brystkræft incidens i screenede og uscreenede kvinder med risikointervaller bestemt af kvindens status i screeningsprogrammet.

• Betydningen af bedre stadiefordeling og diagnostiseringen af duktal carcinoma in situ for reduktionen i brystkræft dødeligheden.

3. Risikofaktorer for forskellige screeningsresultater.

4. Brystkræftincidens hos kvinder, der får genetisk rådgivning og testning.

Centret har indgået kontrakt med Region Hovedstaden om bidrag til monitoreringen af mammografiscreeningen i regionen. Centret bidrager til udarbejdelse af indikatorer m.m. for den nationale monitorering. Centret bidrager til de europæiske retningslinier for mammografiscreening.

Livmoderhalskræft
I 2003 fik 408 danske kvinder livmoderhalskræft, og 148 kvinder døde af sygdommen i 2001. Disse relativt lave antal skal ses på baggrund af en betydelig indsats overfor forstadier til livmoderhalskræft. Årligt behandles omkring 5000 kvinder for screeningopdagede forstadier. Organiseret screening har bidraget til en nedgang i incidensen af invasiv livmoderhalskræft, og en 10-års pause i et organiseret screeningsprogram førte til en stigning i incidensen. Ca. 70% af tilfældene af livmoderhalskræft skyldes vedvarende infektion med to typer af humant papilloma virus. I fremtiden vil der blive vaccineret mod disse infektioner. Men da vaccination ikke beskytter 100% mod sygdom, vil det være nødvendigt at kombinere vaccination og screening.  

1. Sygdommens naturhistorie

• Udviklingen i detektionsraten af forstadier til livmoderhalskræft.

2. Optimering af screeningen og behandling

• Er patienter med livmoderhalskræft uscreenede eller fejlfortolkede ved screeningen?

• Skal kvinder over 60 år fremover inviteres til screening?

• Har der været nogen fordel ved at afvise smearprøver uden endocervikale celler?

• Behandlingsindikatorer og resultat.

3. Kombination af vaccination og screening

• Hvem, hvor hyppigt og hvordan skal fremtidige generationer screenes?

• Grundlag for fremtidige europæiske retningslinier.

Centret bidrager til udarbejdelse af indikatorer m.m. for den nationale monitorering. Centret bidrager til de europæiske retningslinier for den fremtidige screeningspolitik.

Centret deltager i:

• European Cancer Network

• European Network for Information on Cancer

• International Cancer Screening Network, der ledes af National Cancer Institute.

• European Cancer Health Indicator Project